Østersøens kulturhovedstæder

Siden 1985 har EU valgt én eller flere kulturhovedstæder og nu godt 10 år efter, at Helsingfors som hovedstad deltog sammen med en række andre europæiske storbyer, er det Åbo i Finland og Tallinn i Estland, der er værtsbyer i 2011. Til formålet har åboerne oprettet Stiftelsen Åbo 2011, som står som koodinator af kulturhovedstadsprojektet på den finske side, mens det er Stiftelsen Tallinn 2011 på den estiske side.

I begge kulturhovedstæder indledtes kulturåret naturligvis umiddelbart efter nytår og er spækket med kulturarrangementer alle arter og for alle aldersgrupper hele året ud. Selv om de to havnebyer, der begge er gamle hovedstæder, ikke har nogen direkte trafikforbindelse trods den fælles beliggenhed ved Østersøen, så kan et besøg i begge byer sagtens kombineres. Med gode trafikforbindelser fra Åbo til Helsingfors findes der flere færgemuligheder over til Tallinn. Turen gøres naturligvis lige så nemt i den modsatte retning. Og Åbo er ikke længere væk end 600 km med bil eller tog fra København og en efterfølgende færgeoverfart fra Stockholm med nat- eller dagfærge. Tilsvarende går der færger fra Stockholm til både Helsingfors og Tallinn. Og den 25. maj indledes desuden trafikken mellem Helsingfors og Kuivastu Havn på øen Moon (Muhu) med vejdæmning til Øsel (Saaremaa) i Estland.


 

Besøg selv de to kulturhovedstæders netsteder:

eller de to byers turistsider:

eller siden med tips til rejsen mellem de to byer (på svensk)

Leave a Reply