2.435.000 tv-seere kiggede med på VM-ishockeyfinalekampen

Den ene parts landesorg er den anden parts folkejubel – i hvert fald når det gælder resultatet af en ishockeykamp ved verdensmesterskaber, når der er tale om de to broderlande Sverige og Finland – og det uanset udfaldet. Sådan har det været i mange år. Denne gang blev der blot vendt op og ned på, hvem der bander på finsk med et stort PERKELE!

Finnerne har også ventet 16 år på at gentage succesen med VM-titlen fra 1995 i Globen i Stockholm, og nu skete det endeligt. Over midnat søndag begyndte folk at feste i gaderne landet over og ved 2-tiden mandag lignede Mannerheimsvägen i Helsingfors noget der ellers kun ses i tv fra sydlige himmelstrøg med flagende trafikpropper og bilkorteger.

Nu mandag eftermiddag når VM-holder nærmer sig finsk luftrum eskorteres de af to Hornetjagere på vej ind til Vanda Lufthavn i Helsingfors kl. 16 finsk tid. Og kl. 19:20 finsk tid starter velkomstfesten i centrum af byen og fortsætter nok igen til langt ud på de små timer.

Morgenens finske radionyheder dedikerede faktisk de første 11 og udsendelsen 15 minutter til begivenhederne og over alt tales der ikke om andet aktuelt. De politiske spekulationer er hos menigmand skudt lidt ud af bevidstheden for en dags tid. Guldet og 6-1-sejren skal frem for alt fejres.

Og det famøse mål af Mikael Granlund med hans praktisk talte luftsving, som af den finske kommentator blev erklæret for et af VM-historiens fineste mål allerede inden det overhovedet var godkendt, har for længst fået berømte ord med på vejen og er beundret selv af de slagne russere.

Kig, og frem for alt lyt, selv med på målet: http://www.youtube.com/watch?v=xo729ThVB1o Det er der mere end 180.000 andre, som har gjort verden over.

Leave a Reply