For interesserede ligger toldmuseet på Vargön i Sveaborg i kurtinen Hamilton-Polhem (på adressen Sveaborg B 20 D). Toldmuseet har foruden en permanent toldhistorisk udstilling også en årlig temaudstilling. Museet er åbent i sommersæsonen fra midten af maj til slutningen af august og har fri entré, og man kommer nemt dertil med havnefærgen fra Salutorget til Sveaborg.

PS! Hvad en kurtine er på dansk, er beskrevet nærmere her:

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Rejser%2C_geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Milit%C3%A6r-_og_krigshistorie/kurtine

Nattens højeste temperatur på +2,8 °C måltes nemlig i Kilpisjärvi ved fjeldene til den norske grænse i NV Lapland, mens nattens laveste temperatur på -33.9 °C måltes i Konnunsuo i Sydkarelen ved den SØ grænse til Viborg, Rusland. Altså en temperaturforskel på 36,7 °C, hvilket må noget nær rekorden i her i landet. Selvfølgelig skal afstanden på 1.142 km tages i betragtning; men det er stadig inden for Finlands grænser.

Præsidentvalget i Finland kunne heller ikke denne gang afgøres i første runde med over 50 % af stemmerne til én af kandidaterne, så valgkampen til 2. runde gik straks i gang mandag morgen. De to vinderkandidater fra 1. runde, Pekka Haavisto (De Grønne) og Sauli Niinistö (Samlingspartiet), har derefter to uger at føre valgkamp i, mens forhåndsvalget allerede er gået i gang i dag, onsdag den 25. januar og varer hhv. i udlandet til den 28. og i indlandet til den 31. januar.

I Finland forhåndsstemmes der i bogbusser, butikscentre, valgbiler og -minibusser landet over, mens der igen er åbnet et valgsted i Helsingfors Vanda Lufthavn i terminal T2 – alt sammen for at samle travle vælgere op. Selve valgdagen er søndag, den 2. februar kl. 09:00-20:00.

I øvrigt har skandaler i forbindelse med tidligere valgfinansieringer afstedkommet, at spillereglerne er skærpet, så det bl.a. skal fremgå af hver enkel annonce, hvem, der har betalt den. Desuden skal der indgives valgbudgetter på forhånd til den finske statsrevision.

De foreløbige tal på, hvad første runde kostede, foreligger derfor allerede.

Flere oplysninger om de nye spilleregler om valgfinansieringen findes på www.vaalit.fi/53022.htm og www.puoluerahoitusvalvonta.fi/se/index.html

Allerede på selve valgdagen af 1. runde indsamlede kandidaterne nye donationer, og eksempelvis gør det finske 90’er-band, Ultra Bra, et kort comeback med en støttekoncert for Pekka Haavisto i Ishallen i Helsingfors den 30. januar. En koncert som ventes at kunne indbringe 100.000 EUR. De 7.000 billetter blev udsolgt i løbet af to timer, mens netstedet, som stod for billetsalget var så besøgt, at det mere end serveren kunne klare på så kort tid.

Allerede på forhåndsvalgets første dag forelå den første meningsmåling, der er foretaget for formiddagsbladet Iltasanomat af MC-Info, baseret på interview foretaget den 23. og 24. januar. Og der er lagt op til to hektiske uger for de to kandidater med et valgresultat, der ikke kan tilfredsstille alle landets vælger. Mange er allerede skuffede over, at netop deres kandidat er røget ud i 1. runde efter en ihærdig kampagneindsats, og en del af dem kan nok forventes enten helt at undlade at stemme eller stemme blankt.

Senest her ved årsskiftet (2011-2012) er linje 8 forlænget med 2 km fra Gräsviken/Ruoholahti til Busholmen/Jätkasaari med tre nye stoppesteder, mens den tidligere endestation på Sundholmen/Salmisaari nedlægges, og sporvognene i stedet for drejer ned ad Västrähamnsgatan/Länsisatamankatu med det første nye stoppested, er det næste ved Crusellbron/Crusellinsilta og endestationen, der i øjeblikket er én stor byggeplads, ved  Utterhällen/Saukonpaasi. Der køres med 12 minutters interval og i myldretiden dog med 7-8 minutters interval.

Turister, der vil på rundtur i byen, kan med fordel benytte sporvognslinjerne 3B og 3T, som er ringlinjer, der på et eller andet tidspunkt vender tilbage til udgangspunktet.

Læs mere om den offentlige trafik på HST’s netsted (på svensk): http://www.hel.fi/hki/HKL/sv/Etusivu

Det er alt sammen noget, der betyder, at russisk jul her i Finland snart sagt er blevet ensbetydende med den strøm af juleturister. I perioden 27.12.-6.1.2012 regnes der med, at der kommer 300-350.000 russiske juleturister til Finland, heraf ventes de 130.000 russere til Helsingforsområdet. Langt de fleste besøgende i Sydfinland besøger venner og slægtninge eller er endagsturister med bus, tog pirattaxi eller i privatbil, men heraf er 22.000 russere indkvarteret i de to uger på Helsingfors hoteller. Der er indsat både ekstratog og chartertog både fra Moskva og Skt. Petersborg til Helsingfors og flere andre destinationer i Finland, hvor de for meste bor på hoteller og i fritidshuse på skisportsstederne.

I Helsingfors og andre steder er der til trods for, at det er helligdag, ekstra åbent i butikkerne af hensyn til de mange turister den 6. januar, hvor finnerne selv fejrer helligtrekonger. Mange butikker har midlertidigt ansat ekstra russisktalende personale, da handlen måske lokker lidt ekstra med det igangværende udsalg overalt. Hovedstaden tilbyder naturligvis også turistinformation på russisk, mens der er rundvisning på russisk på fæstningsøen Sveaborg i skærgården lige ud for Helsingfors. Og blandt de russiske turisters er de foretrukne seværdigheder Krigsmuseet og Kyrslätt/Kirkkonummi, den idylliske kommune som bl.a. huser Porkalaområdet, som var udlejet til Sovjetunionen 1944-1956 og husede den 300 km2 store flådebase med 7.200 sovjetiske militærpersoner og familier.
Selv har finnerne tradition for at kaste deres juletræ ud på helligtrekonger, men juletræerne på bytorvene og guirlanderne på hovedgaderne landet over får nu lov til at stå tændt til den russiske jul er overstået.  Kort sagt, så er den russiske jul et pift i julelygterne midt i den mørkeste tid af vinteren.

Læs mere om den russiske turisme i Finland ved juletide (på engelsk):
http://www.hs.fi/english/article/Finland+is+number-one+destination+for+Russians/1135270064477

Besøg Krigsmuseet i Helsingfors (på svensk, finsk eller engelsk) her eller Porkalaområdet: http://www.porkkala.net/

Valgkampagnen har allerede været i gang i nogen tid, kun afbrudt af juletravlheden; men nu går valgkampen ind i anden fase og netop i aften lægger den første af de 8 præsidentkandidater, Sari Essayah, ud med en direkte transmitteret tv-debat.

Brevstemmer kan afgives fra og med den 11. januar, i udlandet – dog ikke i Syrien – til den 14. og i indlandet til den 17. januar. Udlandsfinner har i modsætning til herboende udlændinge fuld stemmeret også til præsidentvalget. Visse lande tillader dog ikke, at udenlandske statsborgere deltager i valg i deres gamle hjemland; men f.eks. i Schweiz kan det jo ikke forhindres, at de finske vælgere deltager i en busudflugt over grænsen og så samtidigt afgiver deres stemme ved et konsulat i byen.

Kandidaterne ved valget er i nummerorden (nr. 2-9):

• Pekka Haavisto (Vihreä liitto r.p./Gröna förbundet r.p.)
• Timo Soini (Perussuomalaiset r.p./Sannfinländarna r.p.)
• Paavo Väyrynen (Suomen Keskusta r.p./Centern i Finland r.p.)
• Paavo Lipponen (Suomen Sosialidemokraattinen Puolue – Finlands Socialdemokratiska Parti r.p.)
• Sauli Ninistö (Kansallinen Kokoomus r.p./Samlingspartiet r.p.)
• Sari Essayah (Suomen Kristillisdemokraatit (KD) – Kristdemokraterna i Finland (KD) r.p.)
• Eva Biaudet (Svenska folkpartiet i Finland r.p./Suomen ruotsalainen kansanpuolue r.p.)
• Paavo Arhinmäki (Vasemmistoliitto r.p./Vänsterförbundet r.p.)

Alt om valget findes på det finske Justitsministeriums valgsider: http://www.vaalit.fi/53022.htm

eller valgnyhederne på YLEs svensksprogede valgsider: http://svenska.yle.fi/nyheter/val.php

og YLEs valgkompas til at finde en passende kandidater findes  her: http://www.yle.fi/vaalikone12/index.php?emjump=&emskipgi=0&emp=l-2.s-2.q-1.ps-0&ema=1#/

I Finland er ideen med at tage julegranen indendørs og pynte den ganske ung, men trods alt blevet en vigtig tradition for os. Skikken siges at have været kendt helt tilbage i 1500-tallet i Tyskland, hvorfra den er bragt videre af adelen og universitetsstuderende til Sverige. Herfra er skikken, som var blevet mode hos en vis del af eliten, bragt videre til de svensktalende egne langs den finske vestkyst. Først til byerne og snart derefter ud på landet til civiliserede kredse.

Folkeskolen begyndte i 1920′erne at fejre granfester ved afslutningen af efterårslæseplanen, og via skolerne bredte julegranen sig til den bredde befolkning således, at der i 1930′erne næsten i alle hjem blev bragt et juletræ indendørs juleaftensdag. Senere bredte skikken sig endnu videre: Granen hører nu til som dekoration i butikker, kirken, skattekontoret o.m.a. I Lapland, hvor granen ikke kan vokse under de nordligste himmelstrøg, har man i stedet anvendt fyrretræer på samme vis.

Granen (Picea excelsa L.) fremstod oprindeligt som et rent kristent symbol: Granens grønne farve fortæller os om, at Vor Frelser har vundet os i døden, trods mørket midt i det evige liv. Stammen: Gran har én stamme, der står rank og lige i sin vækst op ad: Det er den vej, som vi følger på vor vej til Himmeriget. Granens grene har i Finland længe været anvendt til at give nattely og beskyttelse for folk på længere skovvandringer: Det er nemt at fatte, at julegranens nedadvendte grene giver os et åndeligt bosted og beskyttelse i fastholdelsen af Kristus. Granens modipodiale vækstform viser vejen til korset på Golgata, hvor Jesus led og døde på vore vegne. De utallige små, hårde, grønne nåle er os mennesker, som med Kristus må gennemleve også det pinefulde.

Granen er gennem tiderne blevet dekoreret på forskellig vis:

Stjernetoppen påminder os om stjernen over Betlehem, som fremstår som symbol for Vor Frelsers fødsel. Granens fod, som oprindeligt var et trækors, påminder os om de tilgivelser, som alt godt er baseret på.

Julelysene er vor hedenske arv (bekæmpelse af onde ånder i den mørke 13. måned), men senere også lignelsen om det evige Kristi liv. Gyldne eller forsølvede bånd eller kugler betyder alle de gaver, som de tre vise mænd bragte den nyfødte Frelser, eller som vi mennesker gives af Gud. Samme betydning har de julegaver, vi giver hinanden. De lægges stadigvæk i mange hjem ved træets fod juleaften, hvorfra vi “finder” dem julemorgen.

Samme betydning har også de søde sager og eksotiske frugter, som hænges på træets grene. Brune kager og boller er det himmelske brød, hvor med Gudfader brødføder sin forhungrede forsamling.

Ifølge overleveringer fra vore forfædre skulle man undgå at vække eller fornærme onde ånder under årets mørkeste tid. Derfor skulle madvarer af byg og rug samt kød og ludfisk række ud over begyndelsen af den mørke tid. Særligt vigtigt var det i forhistoriske agrarkulturtider at ofre til guderne: Vi drikker øl til markguden Pekko og rug spiser vi til guden Ägrä, kød og fjerkræ til skovguden Tapio/Stefan samt fersk og tørret fisk til søguderne Ahti og Wellamo. Disse skikke går videre i julelygterne, stråpynten, juleskinken og ludfisken. Juleøllet er på vej tilbage i den finske madkultur. Juletiden skulle indledes med tørret fisk, dvs. ludfisk, og saltede spise, dvs. skinke og saltfisk, for at opnå en god høst i efteråret. Det har været vigtigt, at der var rigeligt mad til hele døgnet under julen, for derved sikredes den gode høst og indkomst i den kommende vækstsæson. De fleste af os kender end ikke grunden til, hvorfor mad og drikke skal række. Hovedsagen er, at den rækker. Og at der er rigeligt med gaver.

Jeg anser det for positivt, at også nutidens finner fejrer julen og husker sin historie og herkomst: Den afholder os ikke fra en glædelig fest og fra at respektere vore hjerter med julens egentlige budskab:

OS ER I DAG EN FRELSER FØDT!

Historien om juletræet er fortalt af højskolelærer Heikki Törmälehto ved Ældre på Højskole i Udlandets to julekurser for danske pensionister på Kainuun Opisto/Kajanalands Højskole i Mieslahti i 1996 og 1997.

De lokale erhvervsfiskere har derfor for længst trukket garn og ruser op i venten på at komme ud på isen med deres vintergarn. Til gengæld er det stadig muligt i de få dagtimer, vi har på denne årstid, dvs. 4 timer, at tage ud i en båd med fiskestang og trække en gedde indenbords.

Opskriften på en julegedde skal derfor med her, hvis der skulle være nogen som hverken er til and, skinke eller ludfisk.

Julegedde

til otte personer:

1½-2 kg renset gedde

havsalt

1 stor kålroe skåret i skiver

1 løg skåret i både

10 allehånde

10-12 kartofler

Sovs:

½ l fiskesuppe

2 spsk smør

2 spsk hvedemel

1 dl fløde

2 hårdkogte æg

eller peberrod

Tilberedning:

Skær gedden delvist op i portionsstykker fra rygsiden sådan, at fiskestykkerne stadig hænger sammen med hinanden på mavesiden.

Gnid gedden ind i salt på inder- og ydersiden. Anret gryden lagvist med de skrællede hele kartofler, kålroeskiverne og løgbådene.

Bøj gedden oven på grøntsagerne og tilsæt kold vand, så gedden er delvist dækket. Kog op og skim skummet af. Tilsæt allehånde.

Læg noget tungt oven på fisken og lad den koge ved svag varme i ca. 1 time. Kog melet op i smørret til brug for sovsen. Men det må ikke brunes.

Tilsæt fiskesuppen lidt ad gangen og kog sovsen igennem i ca. 10 minutter. Krydder sovsen med de finskårne æg eller peberrod.

Se i øvrigt mere om præsidentens julegedde og andre traditioner her:

http://www.finland.dk/2010/12/juletraditioner/

Ingredienser:

5         matjessildefileter

1         rødløg

dild

purløg

sort og hvid peber

3 dl  ylette*) eller smetana

*) den oprindelige opskrift anvender enten smetana eller grädfil/kermaviili, men sidstnævnte, der er et syrnet mejeriprodukt,  fås næppe i Danmark. Som erstatning kan ylette eller måske A-38 bruges i stedet for.

Tilberedning:

• Skyld sildefileterne hurtigt i rindende vand. Lad dem dryppe af og skær fileterne i skiver. Skræl og finskær løget, finhak dilden og purløget
• Anret ingredienser i lag på et serveringsfad. Udbred først et lag løg på bunden af fadet, oven i løgene et lag med sildestrimler, kværnet hvid og sort peber, finthakket dild og purløg og til allersidst et lag med ylette eller smetana.
• Det hele dekoreres med hakket dild og purløg.
• Anretningen smager bedst dagen efter, mens det har været sat i køleskabet.

Kilde: Undervisningsrestauranten Kisälli/Svenden, Kajana

Nora Peltolas forberedelser som luciabrud har været fulgt i nogle dage af et fransk tv-hold, så franske seere næste år kan få et indblik i, hvordan luciatraditionen holdes i hævd i Helsingfors.

Hovedsponsorer for luciaarrangement er traditionelt Folkhälsan og HBL/Hufvudstadsbladet, og i år går indsamlingen af midler til støtte for ufrivilligt ensomme gamle.

Men det er tilsyneladende ikke alle ældre, som er ensomme, for året ældste luciabrud er den 101-årige Margaretha Wendelin, som er i rollen for første gang, mens hendes luciaterne (brudepige), 90-årige Maj-Lis Hårdh, senest selv var luciabrud i 1943. Også den anden luciaterne, Iris Lindström, er i samme aldersklasse med sine 95 år.

De yngste luciabrude og -terner er nu nok 80-95 år yngre, idet der i dagens anledning naturligvis også krones luciabrude i børnehaver og på skoler landet over.

Luciatraditionen er kommet fra Sverige via Åland til fastlandet, hvor det første luciaoptog afholdtes i 1919 på den nu nedlagte husholdningsskole Högvalla seminarium i Borgå.

Se et kort videoklip med den 101-årige luciabrud og de to luciaterner (på svensk):