Hjemmelavet gravad laks og laksesuppe

Selv om en del finner synes, at strömming smager bedre end laks, har de fleste udenlandske gæster fået serveret gravad laks. Efter som det slet ikke er så stor en kunst at lave hjemme selv, var det måske en idé at prøve til f.eks. julefrokost.

Og hvis laksen eller havørreden er hel, kan der sagtens laves en god suppe på de tiloversblevne ben fra fileteringen. Hvis fiskehandleren fileterer fisken, så bed om at få ben og hoved med i købet. Det gør de finske værtinder såmænd også.
   

Gravad laks (graavilohi)

En hel laks eller havørred eller anden stor ørred

For hvert kg fisk anvendes:
3 spsk havsalt
1 tsk sukker
1 tsk friskkværnet hvid peber
frisk eller tørret dild

  1. Laksen fileteres og fileterne vendes i krydderierne, både på kød- og skinsiden.
  2. Hvis laksen skal bruges inden for et par dage, lægges den i en form eller et fad dækket til med plastfolie og f.eks. et par kolde øller oven på til give lidt vægt.
  3. Efter 2 døgn i køleskabet er laksen færdig og skæres i skiver på samme måde som andet laks til pålæg.
  4. Hvis laksen der i mod ikke skal anvendes lige med det samme, pakkes hver filet (vendt i krydderierne) i stedet for i aluminiumsfolie og lægges i fryseren, hvor de kan holde sig ca. 1 måned ved -18 til -24°C.

 

Traditionel laksesuppe (lohikeitto)

Af det fraskråne ben med hoved (måske giver fiskerhandleren et ekstra ben med i købet) laves en god laksesuppe

Ben og hoved
1½ l vand
1-2 løg
6-8 hele peberkorn
6-7 kartofler
1 tsk salt
evt. dild eller kørvel
evt. ½ dl fløde

  1. Løgene skæres i kvarte og koges sammen med fiskeben og -hoved i vandet i 20 minutter.
  2. Ben og hoved tages op og lægges til side.
  3. Suppen tilsættes kartoflerne, der er skåret i kløfter.
  4. I mellemtiden renses fiskebenet og -hovedet for alt kød, som lægges tilbage i suppen.
  5. En teske salt tilsættes sammen med evt. dild eller kørvel.
  6. Suppen koger ca. 10 minutter eller til kartoflerne er møre.
  7. Suppen tilsættes efter behag lidt fløde, men hvis man heller vil have klar suppe, er den klar til servering.

Velbekomme, eller som de burde siger her til lands ‘hyvää ruokahalua! – smaklig måltid!’

Leave a Reply