Lavskrige (fi. Kuukkeli)

Lavskrigen Perisoreus infaustus (fi. kuukkeli, sv. lavskrika) er en kragefugl, som forekommer i gammel lavbeklædt nåleskov fra Norge i Vest til det østlige Sibirien og det er en udpræget standfugl, uanset om det bliver en meget kold vinter. Fuglen kendes på sin gråbrune strittende fjerdragt, der har en klart rustrød farve på vinger, hale og overgump. Den er kendt for at være meget lidt bange og sætter sig gerne på en menneskehånd for at blive fodret med en godbid, eller sætter sig på skulderen midt ude i naturen. Så såre den får færten af et par stegte bålpølser kommer flyvende til, og jægerne her på egnen betragter det som et tegn på en god dag, når den lavskrigen viser sig. Den har også spillet en vigtig rolle i folklore, og er landskabsfugl i Norrbotten i Sverige og i Kajanaland i Finland.

Lavskrigen lever hovedsageligt af biller, bær, frø og sommetider småfugleådsler. Den laver foderforråd i de gamle træer og overlever på den måde. Men af samme grund findes den ikke i Danmark og er ved at være sjælden i det sydlige Finland, hvor der f.eks. i Sydkarelen kun findes 5 ynglende par tilbage, da skovområderne med gamle træer næsten helt er forsvundet. Lavskrigen er i øvrigt én af de få ynglefugle i Norden, hvor ungerne passes af det forrige kulds unger sammen med forældrene.

Mere om den finurlige lavskrige på wikipedia-siden (på svensk) her:
http://sv.wikipedia.org/wiki/Lavskrika

Leave a Reply