Levende havn på dansk

For en del år siden overraskedes mange her i Finland over, at det var et dansk arkitektfirma, som løb af med vinderløsningen, da Rovaniemi skulle have bygget et arktisk museum og videncenter. Faktisk besøgte arkitekterne ikke engang stedet, inden forslaget blev indgivet arkitektkonkurrencen. Dengang var en del af løsning en 172 m lang glasarkade lige ud til den bidende kolde Ounasjoki i byens nordlige udkant lidt syd for polarcirklen ved hovedvej E75 nordpå. Arktikum er et velbesøgt museum og videncenter under Laplands Universitet.

Noget lignende ser ud til at være tilfældet i denne uge, hvor det danske Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S i konkurrence med to finske og et tysk arkitektbureau vandt med deres løsningsforslag ”Living Harbour”. Dog har arkitekterne til denne konkurrence besøgt konkurrencestedet på forhånd. Arkitektkonkurrencen var arrangeret for få omdannet den nedlagte del af et skibsværft på havnen i Sandviken (Hietalahti) i Helsingfors til et nyt kvarter med designforretninger, boliger og hotel. Samtidigt har en navnekomité besluttet, at området skal kaldes Rödbergsstranden eller Röoperiranta efter bydelen Rödberget (Punavuori), hvor havnefronten ligger. I stedet for det hidtidige Varvsstranden eller Telakkaranta.

Levende havn betyder nok noget helt andet tidligere, efter at en stor del af Helsingforses traditionelle havneaktiviteter er flyttet ud til storhavnen i Nordsjö (Vuosaari), selv om både Sveriges- og Estlandsfærgerne stadig afsejler fra de nærliggende passagerterminaler. Men der skal nok komme endnu mere liv i de gamle pakhuse, som præger området omkring Sandviken.

Arkitekt Kirsi Rantama fra Helsingfors Stadsplaneringskontor vurderer på kontorets hjemmeside bl.a. at ”vinderarbejdet skaber et godt grundlag for udformningen af en lokalplan for området, selv om der rigtigt nok er behov for meget videreplanlægning endnu”. Og det samme kan man nok formode gælder bygningsforslaget, hvis man tager det lokale vejrlig i betragtning.

Vinteren på havnefronten i Helsingfors er mere end hundekold, og glasoverbygningen skal nok indrettes efter alle kunstens regler for ikke at være årsag til, at der fyres for mågerne. For slet ikke at glemme faren for taglaviner og istapper, men det kan selvfølgelig afbødes med nogle ekstra lavinespærrer og isfangere i flere etager. Med den foreslåede hældning på taget og glaskonstruktionen er det af sikkerhedsmæssige grunde på forhånd udelukket, at nogen kan bevæge sig op på bygningen for at måle snebelastningen, endsige skubbe sneen ned i tide. Og sne kommer der. Alene i denne vinter (2010-11) er Helsingfors rekord med et snelag på 70 cm fra 1915 tangeret allerede i december.

Sommernætterne kan ligeledes være særdeles korte og sommerdagene temmelig hede, så det er også noget, der velsagtens tages med i betragtning ved byggeriet.

Artiklens billeder er udlånt med venlig tilladelse fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S.