Med børnene i Finland

Det er måske ikke alle danskere, der forbinder vores nordligste naboer i Finland med store grin og høje hyl. Men når ferien skal stå i børnenes tegn, har finnerne faktisk nogle af Nordens bedste forlystelsesparker, og der er ofte mange billige rejser (www.expedia.dk) til Helsinki og omegn.

Den lettest tilgængelige, når man kommer fra Danmark, er selvfølgelig den, der ligger i Helsinki. Den hedder Linnanmäki og har historiske rødder helt tilbage fra 1907, selvom selve forlystelsesparken først åbnede mere end 40 år senere. Parken er nemlig udsprunget af ideen om en velgørenhedsdag for børnene over hele landet. I 1950 kunne seks velgørenhedsorganisationer åbne portene for en lille faldefærdig park med slik, boder, cirkusartister og enkelte attraktioner, der var bygget på bare seks uger. I de efterfølgende 60 år har parken undergået en konstant forandring og udvidelse og er et hit blandt børnene for sine mange forlystelser. For de voksne er Linnanmäki det samme som Tivoli for københavnere. Et nostalgisk eventyrland, hvor barndommens magi kan lyse op igen.

Lidt uden for hovedstaden, nord for lufthavnen, ligger en anden forlystelsespark med det dejlige finskklingende navn Suomen Tivoli, hvis historie går hele 130 år tilbage. Det var sømanden Johan Grönroos, der i 1880 besluttede sig for at have set nok af verdenshavene og i stedet prøve en anden profession: tivolibestyrer. Den første lille park blev en samling af skydetelte, tombolaer, Finlands første karrusel og en kinemografin – en håndtrukken forløber til filmfremviseren. I begyndelsen af 1900-tallet havde stumfilmen en fremtrædende plads i tivoliet. Siden blev det cirkusoptræden, inden det som i dag hovedsagligt er drevet af forlystelserne.

Smider man børnene i bilen og kører omtrent 150 km mod nordøst, ankommer man til den lille by Kouvola. Her finder man Finlands tredjestørste forlystelsespark. Der er mere end 40 forlystelser, en scene med underholdning om sommeren og sågar en lille bondegård, hvor børnene kan møde en masse kæledyr. Tykkimäki er et sikkert hit for de mindre. Du kan læse mere på www.tykkimaki.fi

I Särkänniemi Adventure Park, ca. 175 km nord for Helsinki, er forlystelserne ikke den eneste attraktion for børnene. Her er også et planetarium, et akvarium, en børnezoo, et 124 m højt udsigtstårn og verdens nordligste delfinarium! Derudover er de syv rutschebaner også med til at gøre Särkänniemi til en af Finlands mest upopulære udflugtsmål. Der er mere information på www.sarkanniemi.fi

Endnu længere nordpå, cirka 420 km fra hovedstaden, finder du den populære trekløver af Wasalandia forlystelsespark, vandlandet Tropicalandia og campingpladsen Top Camping, der ligger lige ned til landets vestkyst. Forlystelsesparken er opdelt i fem zoner: traffikland, hoppe/klatreland, Piratland, Det Vilde Vest og Forlystelsesland. Behøver man at sige, at børnene elsker det? I Tropicalandia er der både store vandrutschebaner til de små og spaforkælelse til forældrene. Og så kan man købe familiebilletter, der giver adgang til det hele. Læs mere på www.wasalandia.fi

Finland er god til børn. Bestil dit hotel i Helsinki i dag!

Artiklen er skrevet af Juliette Jensen, Expedia