Minik og Ivalo – royale grønlandske og finske navne

Alt mens tvillingeprinsen nu er døbt Vincent Frederik Minik Alexander og tvillingeprinsessen Josephine Sophia Ivalo Mathilda og dermed efter sigende skulle være de første kongelige med grønlandske navne, så er de sikkert også de første medlemmer af kongehuset, som har fået finske navne.

Fornavnet Minik bæres nemlig ifølge Befolkningsregisteret i Finland af under 5 mænd/drenge og 5 kvinder/piger, som alle har fået navnet i årene 1980-1999. Der kan naturligvis være tale om en enkelt herboende grønlænder.

Tilsvarende bæres fornavnet Ivalo af under 25 mænd/drenge og under 25 kvinder/piger, som alle har fået navnet i årene 1920-2009. Efternavnet Ivalo bæres af 25 personer, hvoraf 6 personer er bosat i udlandet.

Men de er alle sjældne som personnavne, og folk her i landet forbinder umiddelbart Ivalo med hovedbyen i Inari Kommune i Lapland, der også har en trafiklufthavn af samme navn, Ivalo (IVL).
Forresten er navnet Inari mere almindeligt som pigenavn, idet det bæres af 1.738 kvinder/piger og under 53 mænd/drenge og har været givet lige siden 1920 og til i dag. Og tilsvarende er det faktisk ikke usædvanligt, at visse laplandske stednavne samtidigt anvendes som kvindenavne. Det gælder f.eks. med Salla og Saija.

Leave a Reply