Pasha

Pasha – østfinsk påskeret

Pasha er en traditionel påskeret eller -dessert fra Østfinland, som laves af kvark og fløde, der krydres med citron, mandel og rosiner. Der findes dog mange forskellige variationer.

Navnet kommer fra det russiske navn for Påske: Пасха (Pasha). Og oprindelsen for retten, og dens temmelig fede indhold, kan tænkes at ligge i den ortodokse kirkens fastetraditioner. Efter fastetiden ville man ha’ noget ekstra godt, og man skulle også få brugt de mælkeprodukter der har ophobet sig under fasten.

Pasha

  • 200 g smør
  • 2 dl flormelis
  • 500 g kvark
  • 1 æggeblomme
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 citron (saft)
  • 2 spsk hakkede mandler
  • 2 spsk hakkede rosiner
  • 2 dl piskeføde
  • frugter eller urter til pynt

Pisk smør og sukker sammen. Tilføj kvark, æggeblomme, pisket fløde, vaniljesukker, citronsaft, hakkede mandler og rosiner. Held blandingen i en si dækket med stof/gaze, og sæt det i køleskab natten over. Vip den på en tallerken og pynt med frugter.


Vil man gå mere op i pasha-fremstillingen og traditionerne, så findes der deciderede pasha-forme, som ofte har indgraverede motiver; typisk de kyrilliske bogstaver ХВ som er en forkortelse af de kirkeslaviske ord Хрїсто́съ воскре́се! (Kristus er opstanden!). Man kan også arrangere pynten som figurer eller bogstaver.

Søg eventuelt på nettet efter “pashamuotti” (pasha-form) www.google.com/search?q=pashamuotti for at se hvordan formene ser ud.